Genopbygning af tabt knogle omkring tanden
Behandling af paradentose er muligt med gode resultater. Det vil dog altid være bedst at forebygge at paradentose udvikles. Forebyggelse består af hjemmepleje i form af daglig tandbørstning og derudover regelmæssige tandrensninger, med fokus på oprensning også under tandkødet, hvor tandsten og skidt ikke kan ses.
Har dit kæledyr allerede udviklet paradentose, kan man i en del tilfælde genoprette en normal sundhed omkring den angrebne tand. Dette kræver operativ oprensning af tanden, hvorefter der placeres knoglegenopbygningsmaterialer og helingsfremmende materialer (PRF*), dér hvor tanden er angrebet af paradentose. Se nedenfor:
(*PRF er en forkortelse for ”Platelet Rich Fibrin”. Kort fortalt, går denne behandling ud på, at udvinde helingsfremmende materiale fra patientens eget blod. Man udtager en blodprøve fra patienten og bruger blodpladekoncentratet til at injicere omkring tanden. Blodprøvekoncentratet indeholder helingsfremmende vækstfaktorer, hvilket optimerer vævsregenereringen hos patienten.)