Hvad er adfærdsbehandling?

Adfærdsbehandling er relevant, hvis et dyr udviser en adfærd, der enten er problematisk for dyret selv, for ejeren eller for dem begge. Det helt overordnede mål med den adfærdsbehandling, vi tilbyder, er, at øge livskvaliteten for både dyr og dyreejer.

Nogle gange er problemet let genkendeligt, som når hunden er aggressiv over for andre hunde eller når katten er urenlig, men problemet kan også være mere diffust og svært at definerer præcist, eller det består måske af flere ting.

Eksempler på problemer, man kan få hjælp til gennem adfærdsbehandling:

- Problemer med at være alene hjemme

- Udfarende, gøende eller aggressiv adfærd på gåture

- Aggressiv adfærd over for mennesker

- Ufred mellem flere dyr, der lever sammen

- Frygt for høje lyde

- Frygt for mennesker, andre dyr eller bestemte genstande eller situationer

- Frygt for at komme til dyrlægen

- Dyret virker generelt bange/usikker

- Dyret tisser eller har afføring indenfor

- Det er svært at børste, bade, klippe negle m.m.

- Hunden forsvarer mad, personer eller genstande med aggressiv adfærd

- Hunden gør for meget

- Samarbejdet med hunden fungerer ikke

- Katten jagter fødder eller hænder

- Tvangsagtige handlinger som at løbe efter sin hale, jagte skygger el.lign.

Hvordan foregår adfærdsbehandling

​Som udgangspunkt starter adfærdsbehandling med en indledende snak, hvor du kan komme med eller uden dit dyr. Her vil dyrlæge Iben Meyer høre mere om jeres udfordringer og vil gennemgå, hvordan et behandlingsforløb fungerer, og hvordan det skrues bedst muligt sammen for jer. 

Hvis I vælger at starte op på et behandlingsforløb, bliver der derefter booket en tid til en opstartskonsultation, og du modtager samtidigt et link til et spørgeskema, som du skal udfylde. Dette skema spørger ind til dit dyr, dets fortid og jeres hverdag sammen, og Iben Meyer vil gennemgå dine svar, inden I mødes til opstartskonsultationen.

Opstartskonsultationen, hvor du kommer sammen med dit dyr, varer cirka halvanden time. Her vil Iben Meyer tage en mere grundig snak om de problemer, du oplever, og hun vil observere dyrets adfærd undervejs. I løbet af konsultation gennemgår I også træningsøvelser og/eller råd til ændringer i hverdagens rutiner, som du kan tage i brug med det samme. Målet er at lave en plan for både forebyggelse, håndtering og behandling af den problematiske adfærd.

I nogle tilfælde vil opstartskonsultationen være nok til at sætte en god proces i gang, så du, med dine nye redskaber og viden om problemadfærden, selv kan arbejde videre med dit dyrs adfærd og jeres samarbejde. Men som regel er der brug for en opfølgning efter 1-2 uger, og i mange tilfælde er den optimale løsning et behandlingsforløb, hvor du mødes med dyrlæge Iben Meyer flere gange i en længere periode. Det svarer meget til andre typer af behandlingsforløb, som vi kender fra os selv, f.eks. coaching-, psykolog- eller genoptræningsforløb, hvor man typisk også mødes med sin behandler over længere tid. Antallet og hyppigheden af opfølgningerne vil naturligvis afhænge af

problemets karakter, dit dyr og dig.

Alle konsultationer foregår på Charlottenlund Dyrehospital, med mindre der er forhold der gør, at det ikke er muligt at møde op på hospitalet. I så fald kan der laves aftale om onlinekonsultationer.

Priser

Indledende samtale 812,50 kr.

Opstartskonsultation 3125 kr.

Opfølgning 1625 kr.​

Når der skal mere til (medicinering)

For nogle dyr og nogle problemer kan det være fordelagtigt at supplere adfærdsbehandling med medicinsk behandling eller andre præparater med indvirkning på dyrets adfærd. Dyrlæge Iben Meyer vil vurdere både ved opstartskonsultationen og undervejs i et behandlingsforløb, om der er brug for at supplere med medicin for at komme i mål med behandlingen. Medicinsk behandling sker altid som et supplement til den øvrige adfærdsbehandling, og kan ikke stå alene.

Da fysisk sygdom og smerter i en del tilfælde er årsag til eller medvirkende årsag til oplevede adfærdsproblemer, er det vigtigt at dyret altid har været vurderet af egen dyrlæge, inden en adfærdsbehandling igangsættes. I tilfælde, hvor Iben Meyer vurderer, at der bør foretages yderligere undersøgelser af dyrets helbred, vil dette blive aftalt med egen dyrlæge.

Tidligere har neutralisering (kastration/sterilisation) været en udbredt behandlingsmetode til mange forskellige adfærdsrelaterede problemer. Der er stadigvæk situationer, hvor det kan være en god ide at tage med i overvejelserne omkring behandling af et adfærdsproblem, men det vil altid være en vurdering af det enkelte dyr og problematik.

Kontakt os her

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig. Du kan ringe til os på telefon 39 64 37 07

Charlottenlund Dyrehospital I/S

Bernstorffsvej 246, 2920 Charlottenlund

Klik her for rutevejledning

CVR: 67131118

Læs Behandling af personoplysninger hos Charlottenlund Dyrehospital.​

Kontaktinformation

Telefon: 39 64 37 07

VAGT Telefon: 70 22 11 01

Åbningstider

Mandag - onsdag: 08:00 - 16:30

(telefontid: 8:00-11:30 og 13:00-16:00)
Torsdag: 08:00 - 17:00

(telefontid: 8:00-11:30 og 13:00-16:30)

Fredag: 08:00 - 15:00

(Telefontid: 8:00-11:30 og 13:00-14:30)

Uden for normal åbningstid kan du kontakte vores dyrlægevagt på telefon 70 22 11 01