På Charlottenlund Dyrehospital tilbyder vi øjenlysning til hunde, hvor vi kan undersøge dem for medfødte og arvelige øjensygdomme. Mange hunderacer er nemlig særligt disponerede for øjensygdomme, og det er derfor vigtigt, at de ikke bliver videreført til hvalpene. Hvis din hund er fri for øjensygdomme, kan den blive godkendt til avl.
En smertefri og hurtig undersøgelse
Øjenlysning af hunde er enkelt og uden ubehag, og foretages af vores dyrlæge, Jens Møller, der er specialuddannet øjenpaneldyrlæge og medlem af Den Danske Dyrlægeforenings Øjenpanel.
Undersøgelsen er hurtig og smertefri. Hundens øjne skal først dryppes med nogle øjendråber, der udvider pupillen. Virkningen indtræder efter cirka 25 minutter. Herefter foregår øjenlysningen i et mørkt rum og tager 10–15 minutter.
Få en godkendelse til avl med en øjenlysning af din hund
Hvis du gerne vil have, at din hund skal have hvalpe, er det vigtigt at sikre, at din hund ikke lider af nogen arvelige sygdomme. Flere hunderacer lider af arvelige øjensygdomme, og vi anbefaler derfor altid, at du får foretaget en øjenlysning af din hund inden avl. Specielt hvis det er en hund med stamtavle.