Overvejer du at få din hund kastreret? På Charlottenlund Dyrehospital har vi stor erfaring i kastrering af hund. Vi kan også tilbyde kemisk kastrering af hund. Denne holder i 5-6 måneder, og effekten træder først i kraft efter 1 måned.
Hvordan foregår indgrebet?
Testiklernes fjernes operativt, og dermed ophører hundens testosteronproduktion.Det er en rutineoperation, hvilket vil sige, at vi udfører operationen dagligt. Din hund skal møde ind fastende inden kl. 10 og kan forlade dyrehospitalet mellem kl. 14 og 16.
Der laves et lille snit foran pungen, hvorigennem testiklerne fjernes. Blodkarrene underbindes og såret syes sammen igen. Under hele proceduren bliver hunden overvåget af vores specialuddannede sygeplejersker, der holder øje med hundens blodtryk, hjerterytme, iltmætning m.m. På den måde sikrer vi bl.a. at hunden får mere smertestillende, hvis den får ondt under operationen. Huden syes med indvendige, selvopløselige sting, som ikke skal fjernes.
Indgrebet forbygger bl.a. kræft i testiklerne og sygdomme relateret til forstørret prostata. Normalt vil hunden udvise mindre dominans og aggressiv adfærd efter indgrebet, hvis dette foretages i en ung alder. Indgrebet vil også mindske uønsket urinmarkering og lysten til at strejfe rundt. Samtidig dæmpes stress i forbindelse med tæver i løbetid.
Kemisk kastration
Hvis man ønsker at ”afprøve” effekten af en kirurgisk kastration, eller hvis man kun ønsker at kastrere hunden for en kortere periode, kan en kemisk kastration være løsningen. En kemisk kastration gives i form af et implantat, der lægges under huden mellem skulderbladene. Implantatet undertrykker testosteronproduktionen og fordelene er de samme som ved en kirurgisk kastration. Effekten indtræder efter 1 måned og holder i ca. 5-6 måneder.
Fordele ved kastration af hund
Der er mange fordele ved at få din hund kastreret såsom:
- Forebygger kræft i testiklerne.
- Modvirker sygdomme relateret til forstørret prostata.
- Mindsker risikoen for dominans og aggressiv adfærd (varierer dog fra hund til hund).
- Mindsker uønsket urinmarkering.
- Mindsker lysten til at strejfe, og dæmper stress forbundet med tæver i løbetid.
Den typiske ulempe ved kastration er, at hundens stofskifte nedsættes, hvorfor hunden
kan have tendens til at tage på i vægt. Det er dog ikke selve kastrationen, der får hunden til at tage på, men lysten til mad der øges. Derfor er det vigtigt, at man som ejer er opmærksom på, den mængde af mad, hunden får. Som ejer kan du med fordel
skifte til et mere kalorielet foder efter kastration, hvilket vi gerne rådgiver dig omkring.
Nogle hunderacer (oftest de langhårede) kan få pelsforandringer efter kastration – ofte vil pelsen blive mere mat at se på.