Iben Meyer
Dyrlæge, PhD etologi
Iben er uddannet dyrlæge i 2007 og lavede i forlængelse af sin uddannelse en phd om interaktionen
mellem hunde og mennesker. Fra 2014-2022 drev hun firmaet Dyreadfærdskonsulenten, hvor hun
hovedsageligt arbejdede med adfærdsbehandling af hunde og katte. Herefter arbejdede hun i tre år
som forsker og underviser på Københavns Universitet, men er nu tilbage til praksis, og er tilknyttet
som adfærdsbehandlende dyrlæge på Charlottenlund Dyrehospital. Iben er medforfatter til bogen
"Din kompetente hund"
Iben Meyer siger om adfærdsbehandling:
Det er vigtigt for mig i alle adfærdsbehandlinger at finde frem til en løsning, der fungerer godt for
både dyret og ejeren, og da jeg arbejder med individer er behandlingen altid individuelt skruet
sammen.
Det er også vigtigt at understrege, at adfærdsbehandling af et dyr er et samarbejde og en udvikling,
der foregår mellem dyr og ejer. Jeg vil anvise, vejlede og støtte behandlingen med fornøden viden og
praktiske redskaber, men det er primært dig som ejer, der vil komme til at arbejde med at ændre
eller håndtere dit dyrs adfærd.
Min tilgang til behandling af adfærdsrelaterede problemer bygger i høj grad på viden om, hvordan
dyr lærer, og dermed også hvordan vi kan ændre deres adfærd gennem træning. Men den bygger
også på den nyeste viden om hunde og katte som arter, om relationen mellem dyr og mennesker, og
som dyrlæge selvfølgelig også på samspillet mellem fysisk og mental sundhed.